Saturday, September 30, 2006

Ideer

Nu har jeg gennemgået 2 dages idegenerering non stop. Det har været superfedt, men også meget hårdt. Hjernen har jo praktisk talt ikke stået stille på noget tidspunkt og vi har heller ingen pause måtte få. Vi er kommet på nogle fede ideer. Kan ikke rigtig uddybe dem nærmere, men vi har noget "Wescream/Weaargh" og "Wecreate - lad os bygge en BMW". Det er sku fedt nok og jeg glæder mig til at arbejde videre med det.

I dag skal jeg dog lige spille en floorballkamp - håber at idegenereringen kan hjælpe mig der.....

Wednesday, September 27, 2006

James og noget smart

I dag er der superinteressant foredrag på skolen. James Katz, som vist nok er førende indenfor forskning i mobilttelefoni og socialitet kommer forbi. Det bliver meget spændende og jeg glæder mig til at få masser af viden med derfra.

Nu er det begyndt at regne, æv! Solen havde ellers skinet så meget så jeg blev vant til det igen.

Og prøv lige at tjekke det her. Det er så smart. For hvad der er irriterende ved sin mobiltelefon er at den går død for batteri. Men når nu det er muligt at oplade den uden sin oplader og man skal bare være tæt på en PC/usb-port. Smart!!!!

Saturday, September 23, 2006

Klubfest

I aften er der klubfest i FFK. Det plejer jo ikke at gå stille for sig, men jeg må nok indrømme at jeg tenderer til at tage tidligt hjem i aften. Der er bare også en dag i morgen hvor jeg skal få slappet lidt af. Jeg lyder gammel og træt (føler mig måske også sådan...), men jeg skal nok nå at få sat mine spor på festen alligevel. Der er sportstema så fodboldtrøjen og svedbåndene er lagt i tasken!

Om et par dage kommer der nok billeder i galleriet, og det er jo altid spændende at se de sidste der er taget.

Thursday, September 21, 2006

Terapikøb

Nogle gange får man det bare bedre af at købe ting....

Se mine nye sko.

Overvejer om jeg skal købe et par cowboybukser i dag....

Tuesday, September 19, 2006

Hår

I dag er mit sind lidt lysere end det plejer. Jeg tænker lige frem på fremtiden. Måske er det fordi at jeg skal klippes i dag - så får jeg klippet dårlige vibrationer væk. Det er jo også altid rart at blive shinet lidt op.

Lad mig lave et før og efter billede:

FØR ->












EFTER ->

Sunday, September 17, 2006

Kamp

Så er der træningskamp i dag. Jeg er ret spændt for vi skal spille mod et godt hold. Jeg håber jeg får lov til at spille i kæde med dem som skal være med i turneringen for så kan vi prøve lidt ting af.

Skal nok skrive resultatet senere!

Tager en overnatning hos mor og far i nat.

Friday, September 15, 2006

Udenfor

Jeg skal heldigvis være udenfor hele dagen i dag. Jeg går glip af et superspændende seminar omkring mobilen og kulturel diversitet. Det er jeg ked af, men samtidig glad for at jeg bare skal ud og løbe i en skov i dag.

Tak for jeres kommentar på min forrige post - det er rart med opbakning og en stillingstagen til at livet også kan være svært. Jeg havde heldigvis en god dag i skolen i går - jeg blev meget inspireret af oplæg fra DR og TDC vedrørende et projekt om mobilt indhold som jeg går igang med nu. Jeg er også kommet i en god gruppe (håber jeg!?), så jeg glæder mig til vi går rigtig i gang.

Tuesday, September 12, 2006

Ikke så skægt

Det er ikke så sjovt at blogge, når tingene ikke lige går supergodt. Men jeg har bestemt mig for at blogge hver anden dag lige meget hvad, så må I bare finde Jer i lidt kedelige eller triste posts.

Jeg skal til træning i aften og det bliver godt. Var det slet ikke sidste uge så min krop trænger til at røre sig.

Sunday, September 10, 2006

Webcam

Jeg har nu fået tilkoblet mit webcam, som jeg købte for et stykke tid siden i Netto.
Jeg glæder mig til at afprøve det med Eo, Maria eller mor og far eksempelvis.
Det skal jo kun bruges sammen med andre som også har webcam ellers virker det lidt underligt.
Jeg er vel lidt genert når det kommer til stykket.

Jeg var på loppemarked i går med Asbjørn. Det var hyggeligt og der var en god stemning. Vi købte en junior-hockeyhjelm til ham for kun 20 kr. og en bog til en femmer. Priserne var så lave at ingen gad prutte...

Thursday, September 07, 2006

Første lektier

Man har altid de bedste intentioner før en forelæsning. "Lad mig læse rigtig grundigt og slå alle små ord jeg ikke forstår". Jeg har nu læst, men det er lige foregået og jeg skal i skole her kl. 10:00. Kursorisk - det kan man godt kalde det.

Den ene tekst var ok, hvilken jeg egentlig brugte mest tid på. Nu har jeg dog lige opdaget at den har jeg altså læst før. Æv! dobbeltarbejde en torsdag morgen.

Wednesday, September 06, 2006

Hårdt

Lige p.t. er livet bare hårdt. Jeg er træt og trist.

Min mor kommer herind i aften og vi spiser aftensmad sammen. Jeg får nok ikke lige købt noget, men mon ikke vi finder ud af det.

Så savner jeg Gry og jeg håber hun kan få mig til at smile i morgen aften måske.

Sunday, September 03, 2006

De fik tæsk!

Så er jeg kommet hjem fra en rigtig fed træningslejr i Århus. Det var godt at være sammen med alle de andre piger og især få snakket med dem, som jeg ikke kendte.

Vi spillede mod et århusiansk hold. Igår blev det uafgjort med i dag fik de tæsk 4-2. Det var godt at vinde, men det var fortjent og jeg er ret meget overrasket over hvor godt et hold, jeg synes, vi har i år. Set i lyset af at halvdelen kun har spillet floorball ét år og knap har spillet kampe som kan tælles på en hånd, så klarer de det bare så godt!

Det bliver en god sæson!

Vi nåede lige et smut forbi Århus Festuge - det var da en god ide, men der var godt nok fyldt at stive teenagere. Vi så Marie Frank, hvilket var rigtig rart og jeg jeg fik i hvert fald slappet af i hovedet.

Friday, September 01, 2006

Århus

Skolestart har været til at holde ud og ok. Jeg er dog kun startet på det ene fag og går igang med det andet i næste uge.

Jeg skal have et mobilprojekt og et teoretisk fag ved det fine navn "Digital kultur". Jeg var lidt usikker på det teoretiske fag, men besluttede mig alligevel da jeg bare gik ind og købte kompendiet.

Nå men hele weekenden byder på træningslejt i Århus. Jeg glæder mig også selvom det er sammen med de hoveder du ser her oven over...?!
Ja sjovt nok så kan de sku spille floorball.