Honduransk 10 års jubilæum

Jeg var i Schweiz i weekenden. Her mødtes jeg med alle de andre europæere, som også var i Honduras samme år som mig med ICYE.

Det var helt fantastisk. Vi har ikke set hinanden siden da (jo nogle af os i for 9 år siden..), men det var som om det var for en uge siden ,vi havde set hinanden sidst.

Det, der slog mig mest var, at vi har udviklet os på samme måde. Forstået sådan, at næsten alle har rejst igen efter Honduras, taget en uddannelse på universitetet eller lignende, og nu er vi ved at falde til ro (obs og et par stykker har fået børn, men der har vi ikke fulgtes ad). Ja så vi er blevet magelige, mange af os.

Det bliver spændende at mødes igen om 10 år!
Her ser vi på billeder fra Honduras. Flere havde taget deres album med, med billeder fra dengang.
Ilka, min gode veninde, fik en honduransk øl af mig (Orlando havde haft den med) og den vakte stor glæde.
Her er vi næsten alle sammen (Filip mangler).

Og så skal jeg lige nævne, at jeg skal ind og se ham her med ham her:-) Det bliver stort!

Billeder

I dag tog Orlando så afsted - øv. Det har været ufatteligt fedt at have ham her og snart må det bliver min tur til at tage til Honduras.

Se alle billeder på min flickr.

Endnu et honduraner møde...

Det er tilfældigt, men virker bare så planlagt. Min bror fra Honduras er her jo, og samtidig er der inviteret til honduransk kom sammen i Schweiz i slutningen af maj.

Denne kom sammen er med alle de europæere, som var i Honduras med ICYE samme år som mig. Vi var på sprogskole, kaffehøst og evalueringsture sammen, ligesom vi boede tæt på hinanden. Så vi lærte hinanden godt at kende og nu er det altså 10 år siden, vi sås sidst.

Så fordi Facebook er blevet hot, har vi fundet hinanden igen og nu skal vi mødes.

Det er jo utroligt, som fortiden også kan være rar og give en nye og spændende oplevelser.