Friday, February 29, 2008

Specialebloggen

Jeg tror altså jeg har glemt at reklamere for Christies og min specialeblog.

TADA! Specialebloggen!

Alle er meget velkomne til at kommentere - især hvis der er noget man ikke forstår. For selvom man man nogle gang som akademiker taler et fint sprog, så skal det helst være sådan at det er forståeligt for alle.

Vi fortæller løst og fast om hvad vi laver og hvor vi er henne i specialet, så Jer der har prøvet det før - kom endelig med gode råd!

Monday, February 25, 2008

Nu har jeg gjort det igen...

Åh nej, har glemt min mobil hjemme. Hvad sker der for mig? Skriver speciale om mobile medier, men kan ikke engang huske min egen....

Argghghghghghg!

Og er først hjemme i morgen aften.

Sunday, February 24, 2008

Wii og Av

Det der Nintendo Wii det er altså ret sjovt, men jeg har så ondt i kroppen i dag efter at have spillet det igår.

Ok, min krop er ikke helt færdig - det er faktisk mere min hjerne. Vi spillede Rayman Ravin Rabbids. Et spil med skøre kaniner, som også virker helt vildt onde. Meget underligt. Jeg tror at dem som har udviklet spiller har taget et eller andet under deres konceptudviklingsfase.

Fx er et af spillene af man skal lukke toiletdøre for ellers får man skudt en sugekop i hovedet..?!
I øvrigt er jeg så dårlig til det! Æv!

Thursday, February 21, 2008

Jeg er så megastolt!

Holdet på social software forår 08, hvor jeg er hjælpelærer, har lavet video'er om typer af social software. Video'erne er så gode og forklarer godt, hvad vi gjorde før og hvad vi kan nu.

Det er squ nogle megaseje studerende!

Se dem på youtube - giv dem endelig ratings og/eller kommentar

Får du lyst til at lave videoer af samme stil - så gør det! Ideen er at forklare et stykke social software på forståeligt dansk gerne med et før og nu perspektiv. Smid endelig et link her eller på vores youtubegruppe. Få eventuelt også inspiration på commoncraft.com.

Monday, February 18, 2008

Ingen mobil hele weekenden...

Der er sket det yderst mærkelige for mig. Jeg har været i Haslev/Ringsted hele weekenden og fredag aften løb mobilen tør for strøm. Nu sidder jeg her mandag morgen og har stadig ikke været hjemme, så den er stadig tør.

Det vil faktisk sige i en brugsmæssig kontekst, at jeg har ikke anvendt, hørt, gjort noget med min mobil i snart 3 fulde døgn!

Jeg hungrer!

Men ok har været godt dækket ind med mac og ipod....

PS: har du forsøgt at få fat i mig, så ved du nu hvorfor det ikke var muligt..

Thursday, February 14, 2008

Lotte i kloster

Lige som jeg troede, at jeg skulle til den fedeste konference om mobile medier, om politisk aktivitet digitalt, om adhoc netværk eller noget lignende - ja så skal jeg squ bare i kloster.

Løgum Kloster har givet Christie og jeg et opholdsstipendium, hvor vi skal fordybe os, så det batter. Det bliver så fedt! Så der skulle vi gerne få ro til at tænke kloge tanker, skrive tekstlige perler og med sikkerhed kaste op over vores speciale....

Ja ja, hvem havde lige regnet med, at det skulle jeg?

Wednesday, February 13, 2008

Asbjørn

Min søde lille nevø er blevet 4 år i dag! Han er en stor dreng nu. Jeg synes ikke jeg bliver ældre med tiden, men det gør han da:-)
Jeg glæder mig meget til fødselsdagsfesten i weekenden.

Men noget helt andet er at jeg skal til Cure koncert i aften. Det glæder jeg mig også sindsygt til! Det begynder kl. 19:00 så de har tænkt gamle trætte arbejdende mennesker med i målgruppen - det er nok meget godt, siden jeg er helt smadret lige for tiden pga. fast og rutinearbejde med specialet.

Friday, February 08, 2008

Specialekontor

Så fik vi specialekontor i denne uge: 3B11. Det er et fantastisk lille svedigt rum, hvor jeg er sikker på vi skal tænke store tanker.

Christie har styr på kaffekop:

To andre søde drenge skriver også. De har allerede givet morgenmad, instantkaffe og gulerødder. Jeg forudser et godt lokalemiljø!

Tuesday, February 05, 2008

Jeg elsker den, men...

Ja der er squ et men!

Min ipod touch er fantastisk og så dejlig at røre ved. Men i går fik jeg et stort chok. Jeg fik at vide at jeg skulle tjekke String Emil ud på Myspace. Det gjorde jeg og så skete det...

Det er ikke sjovt at zoome ind på String Emil, for der bruger man jo pegefinger og tommelfinger, som man ligesom presser ud af. Og ja hvad er det så lige man presser ud af, når man ser på String Emil?!

Jeg råber til alle Ipod Touch brugere: Don't go there - String Emil er ikke en god touch oplevelse!

Friday, February 01, 2008

Sådan specialestart!

Så er det squ skudt i gang - specialeplan er lavet, mail sendt til vejleder, påbegyndt litteraturliste og snak om samarbejde - vi er så effektive Christie og jeg:-)

Vi får en blog og en wiki op at køre via mobilspeciale.dk - men det tager jo alt sammen lige lidt tid, men hold øje.

Ellers er jeg godt i gang med jobbet på Refugees United - har lige rettet deres Myspace til. Husk at tjekke hvem de er, og sig til hvis I har gode ideer til fundraising - de mangler penge nu! Jeg glæder mig til at fortsætte dette arbejde og se hvor det fører hen.