Så er jeg sprunget ud i den store sociale software-atmosfære. Jeg er blevet en del af Plazes, som er en applikation hvor jeg kan vise hvor jeg er. De steder jeg er, har jeg selv defineret og tilføjet lidt lir til dem med tekst og billeder. Det er egentlig meget hyggeligt, synes jeg. Altså jeg kan se andre i mit kvarter og de har skrevet om nogle fede barer eksempelvis.
Tanken virker nu nok skræmmende på nogen, altså det der med at folk ved hvor jeg er osv. Men jeg er slet ikke bange for at nogle skal følge efter mig eller for den sags skyld spamme mig. Der er jo så mange gode mennesker i cyberspace.
Hovedgrunden for at jeg er med, er at det er fedt at have et liv i cyberspace - jeg elsker det virtuelle på en eller anden måde. Det er jo også den grund, som gør, at jeg har denne blog. De fleste seje bloggere skriver jo om et emne og er ikke så ego-centreret som jeg. Men for mig er det fedt at skrive lidt om mig og mine tanker. Og samtidig så ved jeg, at jeg rent faktisk har ret mange læsere, mange flere end hvad jeg troede jeg ville få. Og der er intet federe end dem, som lige siger "Ja det læste jeg jo på din blog":-)
Nå men jeg melder mig nok også til Crowdcatcher - tjek det selv ud.
Og husk I er altid velkomne til også at melde jer til - så ved i i hvert fald at i har mig som kontakt:-) Lolula er jo navnet, så bare søg på mig.
Friday, October 27, 2006
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment