Stress er selvskabt

Jeg er begyndt at få styr på hvornår jeg egentlig stresser - ikke at jeg kan håndtere det - men mon ikke det er første skridt.

Jeg fik læst det jeg skulle i søndags, så jeg havde totalt overskud og mandag kunne jeg derfor med god samvittighed tage på museum (fortælling kommer senere).
Nå men når jeg har overskud, så begynder jeg at tænke på alt det jeg så kunne nå og samtidig sørge for jeg får andre opgaver i stedet for bare at nyde at jeg har overskud. Hvor er det dumt. Min krop og hjerne tror åbenbart, at jeg skal være i gang med en vis portion mængde af ting som jeg ikke kan overskue. Nå men nu har jeg har jeg fundet ud af det her og mon ikke jeg laver samme fejl i næst uge.

Og så hader jeg stressede museum-receptionister. Fordi en spade af en kvinde ikke ville låne os en mobiltelefon, men i stedet stressede over det var en ny udstilling, fik jeg kun set halvdelen af en fantastisk mobil-udstillings-spil på eksperimentariet. Jeg er så sur! Må hun fysisk komme imellem KBH's kommune og ungeren! (ej det mente jeg ikke!)

Det var ret tydeligt for mig at se hvorfor hun stressede, mon hun selv var klar over det! mon JEG egentlig er så klar over det som jeg tror?