Wednesday, August 27, 2008

Nu er bloggersamarbejdet slut..

Så skete det!

Jeg blogger ikke her mere, men via wordpress. Det er meget sjovere og jeg kan gøre det via min egen host (selvom jeg ikke vil anbefale Surftown til nogen, overhovedet).

Adressen er lolula.dk/blog - noget så let.

Tag derover fra nu af, alle jeres søde og konstruktive kommentarer er der stadig, så intet er tabt - det er det smukke ved digitalitet.

Monday, August 25, 2008

Finito!

Så skete det sgu! Jeg blev cand.it....

Underligt nok, så regnede jeg ikke med at blive færdig, da jeg startede på Uni. Men nu er jeg det!

Jeg havde den bedste dag i fredags - en rigtig god og rar eksamen, ikke så mange dikkedarer, lige på og hårdt og så endte vi med et 12-tal. Vi er meget stolte.

Så var vi ude at spise på madmanifesten - super godt sted for gruppen med og uden børn, for børnene er i legerummet hele tiden (tro det eller ej, det er de!) og maden var supergod, og der var hyggeligt. Hjemmesiden er i konstruktionsmode, så den kan kun bruges til adressen.

Og så blev det lørdag - så gik shopping-hormonerne igang. Et stks. sengetæppe, en Wii, en parfume og et skærebræt - det er for fedt og jeg føler mig meget priviligeret, voksen og ikke mindst stadig ret træt...

Intet billede af wii'en, men min krop er meget øm...

Wednesday, August 20, 2008

Lidelse

Jeg tror, at min blog er blevet til et klageorgan.

Jeg har ondt i maven, er tit på toilettet, mit hovedet spænder helt vildt og vil helst ligge ned. Går jeg forbi et spejl, tør jeg ikke kigge i det og jeg er mega rastløs.

Forsvaret er i overmorgen. Jeg er meget nervøs.

Tuesday, August 12, 2008

Nu er vi to...

Er godt i gang med at få lavet ny blog, men det driller lidt. Men bare vent, havde jo lovet en forandring efter specialeaflevering.

Kæresten er endelig flyttet ind, så nu er vi to i lejligheden:-)

Paparazzien var efter ham, men han forsøgte at undgå de mange blitz:

Friday, August 01, 2008

Den blev en dreng!

Så er barnet født:

Jeg er meget stolt. Fødslen var hård med mange pluk- og presseveer, og og der har været op til flere epidural bestående af kaffe og jungle skrå.

Han hedder Speciale Finale og vejer næsten 4000g, er 20 x 30 cm lang og har det sødeste smil.

Han skal ammes i dag med champagne og øl, så mon ikke det bliver en sund dreng.

Sunday, July 27, 2008

Stadig speciale, men nu med Tom Waits

Er stadig i sindsygens verden med specialet, men denne gang får I ikke noget billede. Til gengæld kan I se denne her, som er Christies og min drukchampagnefest invitation ved aflevering:-)

Om et par timer tager jeg til Edinburg med Tore, eller det vil sige om afsnit 6.2 og 6.3...

Så skal vi se Tom Waits juhuhuhuhuhuhuhu!

Friday, July 18, 2008

mit hoved bliver bare mærkeligere..

Man må godt ringe til mig og høre hvordan det går, men jeg kan ikke love, jeg kan tale sammenhængende...

Sunday, July 13, 2008

18 dage tilbage..

Jeg må altså have fået en større hjerne nu...
Eller er jeg transformeret og blevet til en tropefisk?

Tuesday, July 08, 2008

23 dage tilbage....

Så er der kun treogtyve dage tilbage og jeg har kun dette at sige:

Jeg føler mig lidt presset!......

Thursday, July 03, 2008

Kunne ikke sove i nat...

I nat har jeg sat tal på alle kapitler i specialet, tænkt på diskussion, ordnet konklusion, tænk på hvad jeg skal vende med min makker, tænkt på forside.... jeg er lidt træt, men det er ligesom min hjerne ikke vil stå stille - nu skal jeg bare igang!

Så fordi jeg stået tidligt op, fik jeg endelig hygget lidt med med min feedreader og Ib Potter kom med dette link. Linket er ikke spændende, men hvad jeg opdagede på sitet var, at de i bunden har lagt dette:


Det er ikke mindre end 19 forskellige måder at bookmarke sitet på - med alle de services der findes på webben. Listen er flot, lang og tankevækkende at bookmarking er en så betydningsfuld markedsføringskanal, at netop dette site ikke vil miste nogen:-)

I øvrigt sagde Potter, at ethvert blogindlæg uden billeder læses ikke... så jeg skal tage mig sammen, men er i øvrigt stolt af min mor.

Monday, June 30, 2008

Hjemme igen

Så er jeg igen på stenbroen - det er dejligt. Jeg er helt færdig og har fået morfædre både i toget, herhjemme og jeg tager en lige om lidt igen.

Det kan anbefales til alle at tage på Løgum Kloster Refugium, hvis man mangler ro og fred! Der er fedt! Men regn med at få sidegevinster med hjem på sidebenene:-)

Thursday, June 26, 2008

Kloster dag IV

Optælling:
  • Kage, muffin, småkage x 2, rabarbertærte, jordbær med fløde, ostemad, kærnemælkshorn = 8 indtagne desserter
  • Kopper kaffe = 25
  • Løbeture = 2
  • Skrevne tegn 25.000 = ca. 10 sider
  • Kirkegang = 0
  • Fadervor = 0
Det går meget godt på spise, drikke og skrive fronten, men knap så godt på omvendelsesfronten.

Hov og det er sågar blevet til to glas rødvin - ssshhh sig det ikke til nogen.

Monday, June 23, 2008

Kloster dag I

Så er jeg gået i kloster. Det bliver spændende at se om jeg bliver omvendt.

Eller om Christie og jeg får lavet en masse. Vi er i hvert fald meget glade for at være her og her emmer bare af fordybelse og store tanker. Så vi skal nok få givet den gas.

Følg mig her, eller på Twitter med hensyn til min omvendelsesproces (eller tykkelsesproces for maden, den er god - hmmm hjemmebagt rugbrød).

Sunday, June 22, 2008

Så smuttede eo:-(

Jep nu er Eo rejst til Lysstrup - en lille flække nord for Århus. De skal have hus, hjem, bil, og vovse (måske...), så København er ikke, hvad der trækker længere.

Igår var der store flyttedag, og det var ikke en lille flytning. Lastbilen var pakket fuldstændig, så jeg håber ikke, at det hele røg ud på græsset, da den blevet åbnet igen.

Søde Eo, Rasmus og Noah - held og lykke i jeres nye hus:-) Jeg kommer til at savne Jer rigtig meget!

Wednesday, June 18, 2008

Så har jeg fået store meloner:-)

Ja ja - det er ikke sådan at gimse af, når den lækre sild i køkkenet skærer vandmelon:-)

Se flere pics.

Wednesday, June 11, 2008

Så har vi et ungdomshus igen

Så blev det realitet - København har nu et ungdomshus.

Tillykke København og til alle de unge, som har kæmpet for det. Det er 'kun' blevet til 67 torsdagsdemo'er, og alle mulige andre happenings (og de fortsætter torsdagsdemo'erne, hvor bl.a. nr. 69 bliver en 24 timers lang demo).

De unge flytter ind d. 1 juli 2008 på Dortheavej 61 i Nordvest.
Jeg glæder mig til en koncert derude.

I øvrigt bliver det interessant at følge ungdomshusbevægelsen nu, hvor de har fået et hus, for hvilken kamp skal så kæmpes? For nogle er huset jo målet og så er der ikke mere at kæmpe for, men for andre er det et middel til at kæmpe andre kamp mod kapitalisme, sexisme eller globalisering.

Jeg tror, vi kommer til at opleve, at ungdomshusbevægelsen består men med nye punkter på dagsordenen. Derudover forventer jeg en lavere aktiv deltagelse i det store hele og ungdomshusbevægelsen derfor kommer til at blive mindre.

Dem, der er de mest trofaste, skal bygge huset op - det bliver også spændende at følge og jeg glæder mig til at se, hvad de finder på af aktiviteter.

Tuesday, June 10, 2008

Søde mac har fået et sår

Min mac har på yderst uforklarlig vis fået slået en flig af sig. Jeg er rystet, fuldstændig rystet.

Den har selvfølgelig fået plaster på (et stykke tape meget omhyggeligt sat på) og er blevet pustet på.

Er der nogen der kender til at Macbooks plastikhud går i stykker?

Monday, June 02, 2008

Hjemme hos mor og far

Det er dejligt med ferie på landet, især når man går med mor i byen og får nye løbesko:
Jeg bliver hurtig som en gazelle nu!

Og kald mig blot Imelda:-)

Sunday, June 01, 2008

Bliv ikke bange!

Jeg ændrede lige den såkaldte hud til min blog. Jeg er lidt træt af kedelig grå og orange - især den orange, selvom den stadig er her... hvilket irriterende nok også er ITU's farve (er det noget undertrykt ubevidst et eller andet?!).

Nå men efter specialet, skal jeg have et nyt bagom-system - Wordpress - for der kan jeg lave alle mulige sjove ting. Men det må jo vente...

Saturday, May 31, 2008

Ferie Ferie

Må hellere blære mig nu! Jeg holder ferie og det er med stor stil, god mad, sol, film, kæreste, familiebesøg, koncert i morgen og det hele.
Jep, det er som var der palmestrand bag mig:-)

Wednesday, May 28, 2008

Honduransk 10 års jubilæum

Jeg var i Schweiz i weekenden. Her mødtes jeg med alle de andre europæere, som også var i Honduras samme år som mig med ICYE.

Det var helt fantastisk. Vi har ikke set hinanden siden da (jo nogle af os i for 9 år siden..), men det var som om det var for en uge siden ,vi havde set hinanden sidst.

Det, der slog mig mest var, at vi har udviklet os på samme måde. Forstået sådan, at næsten alle har rejst igen efter Honduras, taget en uddannelse på universitetet eller lignende, og nu er vi ved at falde til ro (obs og et par stykker har fået børn, men der har vi ikke fulgtes ad). Ja så vi er blevet magelige, mange af os.

Det bliver spændende at mødes igen om 10 år!
Her ser vi på billeder fra Honduras. Flere havde taget deres album med, med billeder fra dengang.
Ilka, min gode veninde, fik en honduransk øl af mig (Orlando havde haft den med) og den vakte stor glæde.
Her er vi næsten alle sammen (Filip mangler).

Og så skal jeg lige nævne, at jeg skal ind og se ham her med ham her:-) Det bliver stort!

Wednesday, May 21, 2008

Min far er på Facebook

Jeg troede, der var nogle som lavede fis med mig, men nej min far er sgu på Fjæsbogen.

Og det er faktisk min egen fejl?! Jeg lavede jo denne post om min specialekammeraters facebookgruppe, hvor jeg henviste til, at man kunne se billeder. Facebook er jo et lukket land (eller et smart kommercielt land?), hvor man ikke kan se noget, hvis ikke man er oprettet.

Så ja, min far var jo nødt til at oprette sig.

Hvad har jeg rodet ham ud i? en farlig tidsdræber? et virvar af vampyrer og hotties konkurrencer? vilde videoer? udskejelser på wall'en?

Så nu er både mor og far i sociale netværk på webben - jeg synes faktisk, de er lidt seje....

Monday, May 19, 2008

Nye sko

Så kom jeg til at købe nye sko:
Jep hele 3 par - det var en meeeeeget god handel (1 for 400, 2 for 700 og 3 for 800,-)!
Bemærk at det ene par er rødt - jeg ved ikke lige hvad der skete med mig - det der speciale ryster vist min grundvold. Men de er s.... fede!

Saturday, May 17, 2008

Tour de Specialekontor

Så fik alle os specialestuderende endeligt holdt en tour de chambre - eller rettere tour de specialekontor. Det var ret sjovt og vi var både i Indien, Uganda, i sommerhus og selvfølgelig i Ungdomshuset med folkekøkken, bordfodbold, graffiti på væggen og mange skældsord til Ritt og Ruth.

Alle billeder findes på vores Facebook gruppe (selvfølgelig!).

Saturday, May 10, 2008

Firkanten genopstod!

Da jeg startede med at spille floorball hed klubben Firkantens Boldklub. Det blev siden hen til Firkantens floorballklub og nu hedder den så Floorball-Fællesskabet København efter en fusion med Brønshøj Floorball.

Denne historie vil jeg ikke fortælle - Allan her har den lange fortælling... (den med træstaven og Henrik er desværre ikke med).

Historien jeg ville fortælle er, at mit første floorballhold genopstod til DM i 3 mands floorball. Tine, Eo, Mette, TV, Charlotte og jeg gav den gas i 4 kampe:
Vi vandt desværre kun én kamp - men jeg tror, vi skal gøre det igen og så bliver vi endnu bedre. Om ikke andet så var det i hvert fald rigtigt sjovt og underligt nok meget hårdt at spille 4 x 4 minutter i alt!

Thursday, May 08, 2008

Paradise hotel på ITU

I går var der IT matchmaking på mit universitet. Der skal jeg møde en såkaldt partner - altså en virksomhed, som passede til mig og mine jobønsker. Og de skulle finde en partner (eller flere...) til dem selv.

Jeg må indrømme, at det var mere stressende for mig end en et egentlig indspark til et job. Først og fremmest så var jeg ikke forberedt, altså jeg vidste ikke hvad jeg skulle have ud af messen præcist, ej heller havde jeg forberedt en kommende jobprofil for mig selv. Så derfor kunne jeg ikke rigtig snakke med nogle, for så blev det bare virksomhedspræsentationer uden klart formål for mig.

Så jeg var ikke for smart - oplevede denne situation et par gange = at de sagde, ja øhm hvad vil du gerne have og jeg sagde så hvad vil I gerne have og ingen af os kunne svare.

Så jep jeg er sgu' røget på soloværelset:
- så kan jeg tænke over tingene, kan jeg, med stor chance for at ryge hjem!

Thursday, May 01, 2008

1 maj i min seng

Når alle andre er ude med de røde faner, så ligger jeg bare i min seng og laver absolut ingenting!

Eller jo jeg glor på min mac, drikker kaffe, spiser lidt mad, sover og ser serie. Jeg havde vist brug for det.

Er endnu ikke stået op, men måske gør jeg det senere:-)

PS: har snart ondt i hovedet af for meget soveri

Monday, April 28, 2008

Billeder

I dag tog Orlando så afsted - øv. Det har været ufatteligt fedt at have ham her og snart må det bliver min tur til at tage til Honduras.

Se alle billeder på min flickr.

Thursday, April 24, 2008

3 ting

Tre ting er på programmet:

Speciale og Orlando
Orlando og Speciale

og Sol:-)

Så møder du mig kan jeg ikke tale om andet....

Monday, April 21, 2008

Endnu et honduraner møde...

Det er tilfældigt, men virker bare så planlagt. Min bror fra Honduras er her jo, og samtidig er der inviteret til honduransk kom sammen i Schweiz i slutningen af maj.

Denne kom sammen er med alle de europæere, som var i Honduras med ICYE samme år som mig. Vi var på sprogskole, kaffehøst og evalueringsture sammen, ligesom vi boede tæt på hinanden. Så vi lærte hinanden godt at kende og nu er det altså 10 år siden, vi sås sidst.

Så fordi Facebook er blevet hot, har vi fundet hinanden igen og nu skal vi mødes.

Det er jo utroligt, som fortiden også kan være rar og give en nye og spændende oplevelser.